søndag den 22. juni 2014

Kæbekirurgi – kirurgiske indgreb i kæben af en specialtandlæge

Kæbekirurgi er et særligt felt inden for tandlægeprofessionen, som beskæftiger sig specifikt med alvorlige problemer med ens kæbe. Denne slags indgreb kræver særlige kompetencer og kan kun udføres af personer, som ud over deres almindelige tandlægelicens også er certificerede specialtandlæger.

Hvem kan udføre kæbekirurgiske indgreb?
Kæbekirurgiske operationer er et job, som kun kan udføres af specialtandlæger. Specialtandlæger findes i Danmark inden for to, særskilte fagområder: Specialtandlæger med speciale i tandregulering og specialtandlæger med særlig ekspertise inden for kæbe-, tand- og mundkirurgi. For at blive en specialtandlæge i Danmark, så skal man allerede være en almindelig tandlæge. Efteruddannelsen inden for tandregulering tager tre år, mens at efteruddannelsen inden for kæbe-, tand- og mundkirurgi varer fem år.

Hvor udføres kæbekirurgi?
Kæbekirurgi udføres både på danske hospitaler såvel som på private klinikker. Dog vil de i alle tilfælde være udført af specialtandlæger. Derudover er det naturligvis også muligt at få udført sine kæbekirurgiske operationer i udlandet, hvilket er blevet en mere populær metode over de senere år.

Hvad er kæbekirurgi?
Kæbekirurgi er et felt, som dækker over en meget bred vifte af indgreb. Således kan der for eksempel blive brug for kæbekirurgiske indgreb i forbindelse med fejlstilling af kæber, manglende kæbeknogler såvel som brud på kæbe og ansigt. Derudover kan det også blive nødvendigt med hjælp, hvis du lider af kæbeledsproblemer, mund-, tand- og kæbesygdomme eller betændelse i kæber eller tænder. Ligeledes kan du opsøge hjælp, hvis du har problemer med mundslimhindelidelser, manglende tandanlæg eller hvis du har brug for forskellige tandkirurgiske indgreb såsom rodspidsoperationer eller fjernelse af visdomstænder.

Tandimplantater
Udover de ovennævnte meget klassiske indgreb for en specialtandlæge inden for kæbekirurgi, så er det over de seneste ti år også blevet stadig mere almindeligt med tandimplantater. Tandimplantater, eller bare implantater, er en forholdsvis ny metode, som anvendes, når man har mistet én eller flere tænder.

Implantater er dyrere end almindelige kroner, broer og proteser, men er også en langt bedre løsning, som imødekommer stort set alle de almindelige problemstillinger og forbehold, som der er over for traditionelle behandlingsformer. For eksempel så er implantater, på grund af deres titaniumsrod, ualmindeligt holdbare og vil i de fleste tilfælde holde sig flotte og fine resten af patientens liv. Derudover undgår man med implantater at slibe på nabotænderne, hvilket ellers er tilfældet med traditionelle broer og kroner. Ligeledes føles implantater som ens egne tænder, hvilket især er en fordel for ældre mennesker, som synes, at proteser er for besværlige at anvende og at rense.

Mere information
Ønsker du at vide mere omkring kirurgiske indgreb i kæben, så kontakt en specialtandlæge i dit område eller find mere information online. Derudover er det også altid en god ide at tage en indledende samtale med ens alment praktiserende tandlæge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar