søndag den 22. juni 2014

Kæbekirurgi – kirurgiske indgreb i kæben af en specialtandlæge

Kæbekirurgi er et særligt felt inden for tandlægeprofessionen, som beskæftiger sig specifikt med alvorlige problemer med ens kæbe. Denne slags indgreb kræver særlige kompetencer og kan kun udføres af personer, som ud over deres almindelige tandlægelicens også er certificerede specialtandlæger.

Hvem kan udføre kæbekirurgiske indgreb?
Kæbekirurgiske operationer er et job, som kun kan udføres af specialtandlæger. Specialtandlæger findes i Danmark inden for to, særskilte fagområder: Specialtandlæger med speciale i tandregulering og specialtandlæger med særlig ekspertise inden for kæbe-, tand- og mundkirurgi. For at blive en specialtandlæge i Danmark, så skal man allerede være en almindelig tandlæge. Efteruddannelsen inden for tandregulering tager tre år, mens at efteruddannelsen inden for kæbe-, tand- og mundkirurgi varer fem år.

Hvor udføres kæbekirurgi?
Kæbekirurgi udføres både på danske hospitaler såvel som på private klinikker. Dog vil de i alle tilfælde være udført af specialtandlæger. Derudover er det naturligvis også muligt at få udført sine kæbekirurgiske operationer i udlandet, hvilket er blevet en mere populær metode over de senere år.

Hvad er kæbekirurgi?
Kæbekirurgi er et felt, som dækker over en meget bred vifte af indgreb. Således kan der for eksempel blive brug for kæbekirurgiske indgreb i forbindelse med fejlstilling af kæber, manglende kæbeknogler såvel som brud på kæbe og ansigt. Derudover kan det også blive nødvendigt med hjælp, hvis du lider af kæbeledsproblemer, mund-, tand- og kæbesygdomme eller betændelse i kæber eller tænder. Ligeledes kan du opsøge hjælp, hvis du har problemer med mundslimhindelidelser, manglende tandanlæg eller hvis du har brug for forskellige tandkirurgiske indgreb såsom rodspidsoperationer eller fjernelse af visdomstænder.

Tandimplantater
Udover de ovennævnte meget klassiske indgreb for en specialtandlæge inden for kæbekirurgi, så er det over de seneste ti år også blevet stadig mere almindeligt med tandimplantater. Tandimplantater, eller bare implantater, er en forholdsvis ny metode, som anvendes, når man har mistet én eller flere tænder.

Implantater er dyrere end almindelige kroner, broer og proteser, men er også en langt bedre løsning, som imødekommer stort set alle de almindelige problemstillinger og forbehold, som der er over for traditionelle behandlingsformer. For eksempel så er implantater, på grund af deres titaniumsrod, ualmindeligt holdbare og vil i de fleste tilfælde holde sig flotte og fine resten af patientens liv. Derudover undgår man med implantater at slibe på nabotænderne, hvilket ellers er tilfældet med traditionelle broer og kroner. Ligeledes føles implantater som ens egne tænder, hvilket især er en fordel for ældre mennesker, som synes, at proteser er for besværlige at anvende og at rense.

Mere information
Ønsker du at vide mere omkring kirurgiske indgreb i kæben, så kontakt en specialtandlæge i dit område eller find mere information online. Derudover er det også altid en god ide at tage en indledende samtale med ens alment praktiserende tandlæge.

fredag den 28. februar 2014

Alt hvad du behøver at vide omkring visdomstænder

De fleste af os vil have fra en og op til fire visdomstænder i vores mund. I nogle tilfælde vil der være smerte forbundet med at have visdomstænder, og det kan være nødvendigt, at de bliver trukket ud. I andre tilfældet afgiver dine tænder ikke nogen smerter, og det bedste er bare at lade dem blive siddende. Lær mere her om hvad visdomstænder helt præcis er for en størrelse, og hvor henne i munden de er placeret, og hvor frembrudte de kan være.

Et levn fra fortiden
En visdomstand er helt grundlæggende et levn fra de tider, hvor vi mennesker havde større og stærkere kæber. I takt med at vores kost er blevet mere og mere forarbejdet, så er vores kæber også blevet mindre. Dette har betydet, at der ikke er den samme plads til de fire inderste tænder – visdomstænderne – som der var før. Dette er samtidig også grunden til, at de ofte kan skabe problemer og resultere i smertende symptomer.

Hvor hyppigt forekommende er visdomstænderne?
Selvom at visdomstanden er et levn fra fortiden, så har de fleste af os dem stadigvæk. Ikke nødvendigvis dem alle sammen, men måske kun en, to eller tre af dem.

Visdomstænderne vil begynde at dukke op i vores sene teenageår og typisk fra vi er 17, og til at vi er omkring 20 år gamle. Dette er samtidig også årsagen til deres underfundige navn i og med, at de begynder at dukke frem på samme tidspunkt med, at vi bliver voksne og ”vise”.

Når de kommer frem, så vil visdomstænderne placere sig bag de sidste tænder i over- og underkæben. De vil i de fleste tilfælde være stort set umulige for dig at se, men måske kan du føle dem ved hjælp af din tunge.

Røntgen
Selvom at de fleste af os stadigvæk har nogle eller alle af vores visdomstænder, så vil mange af os aldrig mærke noget til dem. Hvis du er nået til dit tyvende år og endnu ikke har følt noget til dem, så bør din tandlæge tage et røntgenbillede for at tjekke, om de overhovedet er blevet dannet.

Hvis dine tænder ligger begravet nede i kæben, så er det nødvendigt, at din tandlæge fortsætter med at tage røntgenbilleder med jævne mellemrum. Dette skal gøres for at undgå, at visdomstanden gør skade nede i kæben. Hvis dette vitterligt er tilfælde, så er det måske nødvendigt for tandlægen at fjerne visdomstanden.

Visdomstandens placering
En visdomstand kan være placeret på tre forskellige måder: Enten kan den være fuldt frembrudt, delvist frembrudt eller slet ikke frembrudt. Der er ofte symptomer, når tanden er fuldt eller delvist frembrudt, men normalt ikke nogen symptomer hvis tanden slet ikke er frembrudt.

For mere information om visdomstænder og hvordan du skal forholde dig til dem, så tal med din tandlæge om det næste gang, at du får tjekket dit tandsæt.

søndag den 12. januar 2014

Få ordnet små og store problemer med dine tænder vha. tandkirurgi

Tandkirurgi er en særlig gren inden for tandlægegerningen, som beskæftiger sig med de lidt mere omfangsrige, kirurgiske indgreb. Nogle af disse indgreb kan foretages af din alment praktiserende tandlæge, mens at andre skal udføres af en specialtandlæge. Derudover kan du også undersøge mulighederne for at få foretaget din kirurgi i udlandet, hvor priserne nogle gange er lavere end de er i Danmark.

Hvad er tandkirurgi ikke?
Tandkirurgi er ikke alle de almindelige ting, som din tandlæge vil gøre, når du får et rutinetjek. Således vil fjernelse af tandsten; pudsning af tænder; og lignende indgreb ikke være at betegne som kirurgi inden for tandlægegerningen.

Hvad er tandkirurgi?
Kirurgi inden for tandlægegerningen er en ganske bred betegnelse, som dækker over en lang række forskellige indgreb – både med hensyn til hvilken type operation der er tale om, og hvor omfangsrig og omfattende proceduren og indgrebet er.

Således dækker begrebet tandkirurgi blandt andet små plastikkirurgiske indgreb på tandkødet, hvor tandkødet bringes tilbage på sin rette plads. Derudover dækker kirurgi inden for tandlægeverdenen også langt større procedurer, hvor mistede tænder og knogler genopbygges eller genskabes ved hjælp af knogletransplantationer. I tillæg hertil dækker tandlægekirurgi også over meget traditionelle indgreb såsom fjernelse af visdomstænder; operationer som bekæmper paradentose; og indgreb der fjerner godartede svulster.

Implantater
Et af de indgreb inden for tandkirurgien, som er blevet stadig mere populær inden for de senere år er såkaldte implantater. Implantater er i denne sammenhæng en innovativ teknik, som benyttes til at erstatte mistede tænder. Implantater er i særdeleshed en fordel, fordi at de er utroligt holdbare, og fordi at du i modsætning til en traditionel bro ikke behøver at slibe på de tilstødende tænder for at få plads til implantatet.

Undersøgelser for et tandkirurgisk indgreb
Før du modtager et tandlægekirurgisk indgreb, så vil du altid have være igennem forskellige forundersøgelser. Disse forundersøgelser identificerer problemets udstrækning, og hvordan det bedst kan behandles. Populære metoder i forbindelse med forundersøgelser er redskaber såsom røntgenapparater såvel som paranorama-røntgen og CT-skanninger.

Bedøvelse i forbindelse med tandkirurgisk indgreb
Under et kirurgisk indgreb, så vil du altid være bedøvet i større eller mindre grad. Således kan du både være lokalbedøvet såvel som i fuld narkose. Derudover kan man også modtage beroligende midler, som bringer en ind i en døsig og dvale-agtig tilstand, uden at man dog er bevidstløs, som tilfældet er med fuld narkose.

Mere information om tandlægekirurgi
Ønsker du at vide mere omkring tandlægekirurgi, så er det altid en god ide at starte hos din alment praktiserende tandlæge. Derudover har du også mulighed for at finde masser af information på internettet omkring tandlægekirurgi generelt, og hvor i Danmark at du kan modtage behandling.