fredag den 14. juni 2013

Implantat – erstat mistede tænder ved hjælp af implantater

Når man har mistet en eller flere tænder, så kan man få dem erstattet med et implantat. Et implantat er i denne sammenhæng en kunstig rod af metal, som indsættes i den del af kæbebenet, hvor dine naturlige tænder mangler.

Oven på dette implantat vil tandlægen placere en bro, protese eller krone. Hvilken løsning der vælges hænger her sammen med, hvor mange tænder du har mistet.

Et tandimplantat har form som en skrue og består af det meget stærke og pålidelige grundstof titanium. Titanium anvendes i denne sammenhæng, fordi det er i stand til at indgå i forbindelse med dit knoglevæv. Dette gør, at implantatet vokser sammen med knoglen og sætter sig godt og solidt fast – præcist ligesom når en almindelig naturlig tand dannes.

Årsager til at få et implantat
Når folk har mistet en eller flere tænder, så vil de fleste af os have et naturligt ønske om at få dem erstattet med kunstige tænder. I de fleste tilfælde så vil din tandlæge gribe til velkendte teknikker såsom proteser eller broer. Imidlertid er det også muligt at anvende tandimplantater, som over de seneste 5 til 10 år er blevet en stadig mere populær løsning i Danmark og udland.

Det gode ved et tandimplantat er her, at du ikke bliver nødt til at slibe på nabotænderne, som ellers er tilfældet med en traditionel bro. Derudover er implantater også en nemmere og mere praktisk løsning end en protese, som især ældre mennesker kan have svært ved at styre, fordi at deres gummer skrumper.

Hvor lang tid holder et tandimplantat?
Holdbarheden af dit implantat vil afhænge af en lang række faktorer, som kan og vil svinge fra person til person. Under de mest optimale betingelser vil implantater i underkæben holde sig fint efter 10 år i 97 procent af tilfældene. Med hensyn til implantater i overkæben, så vil de stadigvæk være fuldt funktionsdygtige efter 10 år i gennemsnitligt 95 procent af tilfældene.

Når det så er sagt, så er der også en række faktorer, som kan spille negativt ind på, hvordan dit tandimplantat klarer sig. Nogle af disse faktorer har du selv en indflydelse på, mens at andre er uden for din kontrol.

Blandt nogle af de typiske forhold, som indvirker negativt på dine implantater, kan her for eksempel nævnes: Svage knogler, dårlig mundhygiejne, udskudte kontrolbesøg, rygning, kraftig belastning pga. et hårdt bid og korte implantater.

I og med at tandimplantater er et godt, men også ganske bekosteligt indgreb, så er det således meget vigtigt, at du går til alle dine kontrolbesøg. Mange problemer kan i denne forbindelse effektivt behandles, så frem at man får taget hånd om dem på et tidligt tidspunkt

Læs mere på: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/tandimplantater.htm