onsdag den 1. februar 2012

Få hjælp af specialtandlæger til din tandregulering

Har du brug for tandregulering, så skal du i dette tilfælde altid have hjælp af specialtandlæger med specifik uddannelse indenfor dette område. Tandregulering er et af Danmarks to lægefaglige specialer, og operationer indenfor dette felt kan ikke udføres hos en ’almindelig’ tandlæge.

Heldigvis er det danske specialtandlæge-udvalg dog særdeles bredt og med nogle få klick på internettet, vil du hurtigt kunne finde masser af gode tilbud på lige præcis det, som du har brug for. Alternativt kan du spørge din almindelige tandlæge og få ham til at henvise dig til en specialtandlæge, som han kender og er tryg ved.

Hvad er uddannelsen for specialtandlæger?
En specialtandlæge arbejder indenfor området ortodonti, som på almindelig dansk betyder tandregulering. Specialtandlægerne uddannes ved tandlægeskolerne i henholdsvis Århus og København og foregår som en tre-årig overbygning på den almindelige, 5-årige tandlægeuddannelse. Forud for sin uddannelse som specialtandlæge, så skal vedkommende desuden have arbejdet mindst 2 år som almindelig tandlæge for såvel voksne som børn.

Antallet af danske specialtandlæger
I og med at behovet for tandregulerende operationer er langt mindre end for mere almindelige tandlæge-opgaver, så er der i dag alt i alt blot 145 specialtandlæger i Danmark. 35 af disse arbejder i privat praksis, 90 arbejder indenfor kommunal tandpleje, og resten er beskæftiget på tandlægeskoler, taleinstitutter og hospitaler. Af de 145 danske speciallæger er stort set samtlige af dem medlemmer af brancheforeningen Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti.

Arbejdsområder for en specialtandlæge
En specialtandlæge arbejder som sagt med forskellige former for tandregulering. Mere præcist beskæftiger en specialtandlæge sig med undersøgelse og behandling af forkerte proportioner mellem tænderne, hvilket enten kan skyldes tand-uregelmæssighed, kæbe-uregelmæssighed eller begge dele.

Tandregulering kan i denne forbindelse fokusere på alene at forskyde tænderne, men kan også involvere et mere grundlæggende forsøg på at ændre de processer i dit ansigts vækst, som forårsager uregelmæssighederne i din mund.

Tandregulering kan desuden foregå både af fysiologiske såvel som æstetiske grunde. Med tandregulering af æstetiske grunde er der som sådan ikke noget i vejen med dine tænder, men er her blot et udtryk for patientiens ønske om at ændre tændernes udseende, så de ser flottere ud.

Tandregulering til voksne og børn
Så frem patienten er under 18 år, så er behandlingen hos en specialtandlæge gratis, så frem at der er tale om en tandstillingsfejl, som hører indenfor Sundshedsstyrelsens parametre. Hvis operationen foregår på en kommunal klinik, så er behandlingen helt gratis, og hvis den foregår på en privat klinik, så vil kommunen betale 2/3, mens at forældrene betaler den sidste 1/3. Er patienten derimod over 18 år, så skal hele regningen som regel dækkes af patienten selv.