onsdag den 26. oktober 2011

Kæbekirurgi – hvad er det, og hvor kan du få det udført?

Kæbekirurgi er et bredt felt indenfor tandlægegerningen, som dækker mange forskellige slags behandlinger. Uanset om det drejer sig om visdomstænder, tandcyster, rodspidsoperationer eller kæbeoperationer, så falder de alle sammen ind under kategorien kæbekirurgi. Læs mere her om kæbekirurgiske operationer og hvilke operationer dette begreb reelt dækker over.

Forskellige former for kæbekirurgi
Kæbekirurgiske operationer er et bredt lægefagligt spektrum, som blandt andet dækker over fjernelse af visdomstænder. Visdomstænder er de bagerste tænder i både under- og overmund og vil som regel bryde frem i de sene teenage-år.

Visdomstænder behøver man ikke ikke altid at fjerne, og du bør undersøges grundigt af din tandlæge over et længere forløb, før man skrider til fjernelse af visdomstænder. Fjernelse af visdomstand kan blive relevant, hvis den skader sine nabo-tænder, og hvis der dannes cyster eller betændelse. Dette resulterer i en skarp smerte, som gør det smertefuldt at åbne munden.

Hvis behandling pga. visdomstandens placering er umulig, så bør du få fjernet din visdomstand. Dette kan enten ske ved udtrækning eller ved operation.

Rodbehandling
Et andet typisk kæbekirurgisk indgreb er en tandrodsbehandling. Ved en tandrodsbehandling fjernes nerven i tanden. Nerven ligger inderst inde i tanden og kan blive beskadiget eller helt ødelagt, så frem tanden får caries, får et stød eller hvis en krone eller fyldning ligger for tæt på tandens nerve.

Efter at nerven er fjernet renses og desinficeres den tomme rodkanal, hvorpå rodkanalen fyldes med gummi. Endelig ’lukker’ man rodkanalen med en krone eller en plastfyldning.

Rodbehandling kan i denne forbindelse altid komme på tale, så frem du oplever betændelse i tandroden. Så frem betændelsen ikke behandles tilfredsstillende, risikerer du nemlig, at betændelsen siver ud via tandens rod, hvilket vil resultere i en smertefuld tandbyld.

Derudover kan betændelsen også angribe kæbeknoglen med erosion af kæbeknoglen til følge. Dette kan igen betyde løse tænder, som i værste fald skal trækkes ud.

Det er i denne forbindelse vigtigt at implantat-behandling påbegyndes i rette tid. Venter man for længe, indtil til gamle knogle er helt forsvundet, så kan man nemlig ikke længere påsætte nye implantater som fundament for nye kunstige tænder.

Avanceret rekonstruktion
I tillæg til ovennævnte mere afgrænsede behandlinger, så dækker kæbekirurgi også over mere komplicerede og avancerede rekonstruktioner af din kæbe. En typisk behandling er her sinusløft, som er en mindre operation, hvor man drager fordel af bihulens store volume til at øge højden på den bagerste knogle i overkæben. Efter 6 måneder vil du så være i stand til at indsætte implantater som fundamentet for nye kunstige tænder.

En anden form for avanceret rekonstruktion er en knoglegenopbygning. Formålet med dette er, at skabe større knogler i et område, hvor dit kæbeben er skrumpet. Skrump skyldes som regel manglende tænder, hvilket kan være sket pga. ulykke, udtrækning eller noget helt tredje.

onsdag den 14. september 2011

Nye tænder med implantater – en effektiv løsning for dine tænder

Har du mistet nogle af dine gamle tænder, så er det i dag meget almindeligt at få nye tænder med implantater. Nedenstående artikel vil beskrive hvad nye kunstige tænder med implantater er, og hvad de positive effekter er af denne behandling.

Hvad er nye tænder med implantater?
Nye kunstige tænder med implantater kommer selvsagt først på tale, når du har mistet én eller flere tænder i din mund. I dette tilfælde anvendes implantater som en velkendt metode til at fæstne nye kunstige tænder i din mund.

Skal du have indsat nye kunstige tænder i din mund, så vil tandlægen først placere implantater lavet af titanium i din kæbe. Formålet med dette er, at disse implantater fremover skal fungere som en kunstig tandrod. Efter denne operation skal patienten vente indtil, at implantatet har gravet sig ned i kæben, og kun efter at dette er sket, kan implantatet anvendes som fundamentet for én eller adskillige kunstige tænder (det er nemlig her muligt at påsætte mere end én kunstig tand vha. det samme implantat).

De nye kunstige tænder, som implantatet udgør fundamentet af, kan komme i henholdsvis en krone, en bro eller en protese. En krone er en tand; flere tænder er en bro; mens at et helt tandsæt er en protese. Implantater og kunstige tænder er her en permanent løsning, som forventes at kunne vare resten af patientens liv. Behandlingstiden for implantater er forholdsvis kort med meget begrænsede smerter.

Positive effekter af implantater
Implantater og kunstige tænder har adskillige stærkt positive fordele af både praktisk og æstetisk karakter. Blandt de vigtigste er her især for det første, at eventuelle spise- eller drikkeproblemer elimineres med de nye kunstige tænder. Derudover får du med implantater og kunstige tænder dit gamle smil tilbage, så du ikke længere skal føle dig forlegen over at vise dit tandsæt.

I tillæg til disse helt grundlæggende fordele, så vil du med implantater også være i stand til at fjerne eventuel smerte ved dårligt lavede broer og gebisser. Endvidere behøver man med implantater i modsætning til traditionelle metoder ikke at file på raske tænder for at få plads til en bro. Endelig hjælper implantater også med at fastholde din kæbeknogles struktur og styrke.

Få nye tænder med implantater i Danmark eller udlandet
Som artiklen også beskriver, så er nye implantater en særdeles standardiseret operation, som tilbydes på mange danske tandlægeklinikker. Imidlertid er behandlingen i Danmark også særdeles dyr, hvorfor du med fordel kan overveje at finde en tandlæge i udlandet. Uanset hvad, så er nye tænder med implantater en så forholdsvis simpel operation med så store gavnlige effekter, at vi anbefaler, at du får operationen foretaget – uanset om det bliver i Danmark, eller om du skal en tur til udlandet.

onsdag den 27. juli 2011

Hvad er en fuldkæbebro?

En fuldkæbebro er løsningen på et ganske alvorligt problem: Hvis man har mistet alle ens tænder.

Har man mistet end tand, eller en del af en tand, benyttes et tandimplantat. Sådan et implantat kan også benyttes, hvis man har mistet flere tænder. Men står man i den uheldige situation, at man har mistet alle ens tænder, skal der en fuldkæbebro til for at løse problemet.

Fuldkæbebro for egne, faste tænder
En fuldkæbebro er den bedste løsning, hvis man igen ønsker at få fornemmelsen af egne, faste tænder. Med tandproteser føles det ikke altid som om, at det er ens egne tænder, man tygger maden med. Nærmere som om, at man faktisk bare har fået proppet en pladsholder ind i munden. Men med en fuldkæbebro føles og agerer tænderne præcis, som var de naturlige og havde siddet der i mange år.

En fuldkæbebro er ganske kompliceret at lave, og det er ikke en procedure, der kan ordnes på en enkelt eftermiddag hos den lokale tandlæge. Tværtimod kan det tage uger at lave og indsætte en fuldkæbebro, da man blandt andet har en helingsperiode, og selve broen skal produceres eksternt.

Billigt er det ej heller at få lavet fuldkæbebroen. Det kan nemt koste over hundrede tusinde kroner at gennemføre hele processen. Da det er forbundet med mange omkostninger for tandlægerne at producere, indsætte og tilrette en fuldkæbebro over de uger, operationen tager, koster det også derefter. Normalt skal man slutteligt betale mellem 100-150.000kr for hele proceduren.

Prisen varierer meget
Naturligvis varierer prisen for en fuldkæbebro efter, hvor meget arbejde der skal laves. Skal der foretages knoglegenopbygning, indsættes midlertidige tænder og des lige, kommer prisen til at ligge højere end ellers. Men har man tænder, og er ens knogler i udmærket tilstand, ender man ikke nødvendigvis med at skulle betale over hundrede tusinde kroner for fuldkæbebroen. Dette afhænger dog meget af den konkrete sag – tag en snak med din tandlæge og få eventuelt et overslag på prisen til en operation, inden du bestemmer dig for, hvorvidt en fuldkæbebro er det rigtige for dig!

tirsdag den 24. maj 2011

Kæbekirurger

Tusinder og atter tusinder af danskere får hvert år foretaget kæbekirurgi, selvom patienterne måske ikke kender kæbekirurgi ved det præcise navn.

Kæbekirurgi er nemlig et meget bredt begreb, og der kan behandles mange forskellige ting ved netop kæbekirurgi. Et udsnit af disse ting er følgende:

  • Alvorlige infektionstilstande i kæbe og mund. Typisk efter længere tids sygdom eller ulykker af alvorlig art, kan der forekomme alvorlige infektioner i kæbe og mund. Her kan kæbekirurger være med til bringe kæbens oprindelige tilstand tilbage.
  • Misdannelser. Er man ramt af misdannelser i kæbeområdet, kan kæbekirurgi genskabe ens oprindelige udseende. Dette er en simplere proces, end det lyder til, og denne type af kæbekirurgi gør mange menneskers liv bedre hver eneste dag.
  • Kræft. Millioner af mennesker over hele verden er – og bliver - ramt af kræft. Kræften kan starte mange steder på kroppen, og de forskellige dele af kæben er bare et af disse steder. Får man kræft i kæben, er det vitalt, at man via blandt andet kæbekirurgi kan stoppe kræftens spredning til resten af kroppen, inden at det er for sent.
Kæbekirurgi for skønheden

Det er dog ikke alene af praktiske årsager, at mange danskere i 2011 får foretaget kæbekirurgi. En hel del får også lavet indgreb for skønhedens skyld.

Har man problemer med en for stor kæbe, skæv kæbe eller lignende skavanker, er det muligt med kæbekirurgi, som i dette tilfælde agerer en gren af plastikkirurgien, at ordne disse problemer. Sådanne operationer hvor man kan få rettet ens kæbe er i dag næsten risici fri, og operationerne er tilmed nede i et prisleje, hvor de fleste danskere kan være med.

Blandt andet af disse grunde, men også fordi at kæbekirurgien er blevet alment accepteret, vinder behandlingsformerne til stadighed frem. Vil du selv have foretaget kæbekirurgi kommer du typisk til et foregående møde eller to med en læge, som fortæller dig alt om forløbet, hvorefter du har mulighed for at ’komme under kniven’.

Kæbekirurgi er efterhånden for alle. Mand, kvinde, tyk og tynd – alle typer af danskere får foretaget kæbekirurgi af den ene eller den anden årsag i dag.

mandag den 9. maj 2011

Hvad er specialtandlæger?

Hvad er en specialtandlæge? For at kunne svare fyldestgørende på dette spørgsmål, er vi først nødt til at se på, hvorfor der overhovedet er brug for specialtandlæger:
Uddannelsen til at blive tandlæge er lang og kompleks. Man får et godt overblik over de fleste ting, men det er langt fra alt, man rigtigt kan specialisere sig i. Derfor er der brug for specialtandlæger. Specialtandlæger er de tandlæger, der har uddannet sig indenfor en speciel gren af tandkirurgien. De har fordybet sig i et specielt emne, så specialtandlægerne kan give den bedst mulige rådgivning overhovedet inden for dette emne.
Et eksempel på en specialtandlæge er en specialtandlæge i ortodonti. Ortodonti er det ord, der betegner tandreguleringsbehandling. En tandreguleringsbehandling er en svær proces, hvorfor en almindelig tandlæge ikke nødvendigvis kan tage sig af denne operation. Her er der i stedet brug for en specialtandlæge. Denne specialtandlæge vil i så fald have taget en længere uddannelse, kurser, klasser og alt, hvad specialtandlægen har haft mulighed for, med henblik på at lære så meget som muligt om ortodonti. På den måde kan specialtandlægen tilbyde den bedst mulige behandling indenfor ortodonti, hvilket i den sidste ende gerne skulle sikre en bedre behandling til patienten. Det er trods alt det, der er hele pointen med specialtandlæger: At patienten får et bedre resultat.

Specialtandlæger arbejder for det meste i den private tandlægesektor. Dette skyldes i mange tilfælde, at den private sektor kan tilbyde en meget højere løn til specialtandlægen, end den offentlige kan mønstre. Af den grund får mange af dem, der har et meget specielt tandlæge behov, hjælp fra en specialtandlæge indenfor det nødvendige felt.

Hvis man ønsker at uddanne sig til at være specialtandlæge, kan man selvfølgelig vælge mange forskellige grene. Med en specialtandlæge uddannelsen er man faktisk heller ikke begrænset til nødvendigvis at arbejde i Danmark. Der er generelt et stort behov for specialtandlæger over hele verden, så en specialtandlægeuddannelse er en af de mere gængse uddannelser, man kan vælge. Man er stort set sikret et højtlønnet job i hele den vestlige verden, og selv hvis man har lyst til at praktisere frivillig lægepraksis, er der et rigtigt stort behov for specialtandlæger.

Har man brug for behandling af en specialtandlæge, kan der nogen gange være tale om, at man skal vente i et stykke tid. Først og fremmest skal man selvfølgelig til nogle konsultationer for at høre, om der er noget, specialtandlægen kan gøre for en. Hvis der er det, kommer man typisk i kø. Især de meget specialiserede specialtandlæger er der rift om i Danmark, da der er meget få af dem. Danmark er, som bekendt, ikke et af Europas største lande, og af den grund er der ikke særligt mange yderst specialiserede specialtandlæger. Af den grund er de specialtandlæger, der er i Danmark, meget ombejlede. Det kan være svært at få en tid med den rigtige specialtandlæge, men det kan selvfølgelig lade sig gøre, hvis du har mulighed for at vente et par uger eller måneder.

søndag den 27. februar 2011

Tand implantater

Et implantat er et medicinsk begreb, der dækker over en ting, der er bygget til at erstatte en manglende biologisk struktur, at støtte skadet struktur eller at forstærke en nuværende struktur. Ved tandimplantater forstås en kunstig rod af metal. Denne metalrod, som for det meste er skabt i titanium, har til formål at erstatte manglende tænder eller samle dele af udslåede tænder igen. Ved et sådant implantat anbringes der normalt en krone, bro eller protese oven på implantatet.

Tand implantater bruges i de tilfælde, hvor folk mister en eller flere tænder. Dette kan ske enten ved naturlige årsager som paradentose og brug, eller ved uheld, hvor de bliver slået ud. Ved uheld er det tilmed ofte muligt, at få startet operationen samme dag som uheldet sker.

Hele operationen med at få lavet et implantat og en krone eller lignende ovenpå tager omkring 3 måneder. Ved normale operationer kan der påsættes tænder oven på implantaterne samme dag, som at de bliver lavet. De første tænder der påsættes er dog midlertidige, og sættes på så de ikke rammer andre tænder. Cirka 3 måneder efter er det muligt at sætte den endelige krone, typisk lavet af porcelæn, ovenpå implantatet.

En tandimplantatsbehandling er utroligt sikker og holdbar. Der er ingen store risici forbundet med at få operationen foretaget, og over 90 % af tand implantater, der skabes i dag, holder i over 25 år. Vedligeholdelsen af et tandimplantat foregår i store træk på samme måde som vedligeholdelsen af naturlige tænder – ved grundig rengøring. Børster man sine tænder og bruger den påkrævede tandtråd, vil ens implantater være i perfekt stand selv efter mange år. Som med naturlige tænder betyder meget rygning og / eller manglende hygiejne, at ens implantater kan rammes af paradentose og andre sygdomme. Tandimplantater kan dog ikke rammes af ’huller’ som naturlige tænder. Behandler du dine tænder ordentligt, kan du være sikker på at beholde dem i mange årtier fremover.

Danske tandlægers standarder ligger meget højt i Europa, og får du ordnet dine implantater ved en dansk tandlæge, kan du være sikker på kvalitet – også mange år efter operationen er færdig.

mandag den 10. januar 2011

Visdomstænder

Visdomstænderne er nok den del af mennesket, der er mest udskældt og fortalt mange skrækhistorier om, men sådan er det ikke mere. Dine visdomstænder består af 4 tænder. De er placeret allerbagest i tandrækken, altså afsluttende eller begyndende om man vil, 2 stk. i overmund og 2 stk. i undermund. Vores visdomstænder bryder først frem i midten eller slutningen af teenageårene.

Desværre er det sådan, at rigtig mange visdomstænder ikke når at bryde helt frem. Man siger at processen går i stå, og det er her vi kan få problemer med vores visdomstænder, fordi de kan sidde og lave ravage op af nabotænderne. Forskere tilskriver problemet med manglende plads til visdomstænderne, med at vores kranium er blevet mindre, og der derfor ikke er plads til disse tænder mere. Ja visse forskere mener, at vi kan være ved at udvikle os således, at visdomstænderne ikke kommer mere.

Problemer med visdomstænder

Der kan forekomme betændelsestilstande og hævelse i visdomstænder. Dette er meget smertefuldt og kræver selvfølgelig behandling, og denne behandling vil typisk være at fjerne tanden, så dette ikke opstår igen.

Visdomstænder kan som alle andre tænder også få huller, og det er tandlægens vurdering, om man skal fjerne dem i sådanne tilfælde. Dette kan lyde helt forkert, men visdomstænder er desværre årsag til mange problemer, så når man alligevel er inde og skal have dem lavet, vil det være fornuftigt at overveje, om ikke man skal fjerne dem. Visdomstænder har en tendens til at skabe problemer for omkringliggende tænder i munden og har været årsag til alt fra paradentose, bylder og forskydninger af andre tænder.

Når en visdomstand skal fjernes

Her er det igen, som med alle andre tænder, at det er meget forskelligt, hvordan de sidder i munden. Nogle er mere besværlige end andre og kan derfor kræve et operativt indgreb. Andre skal bare trækkes ud som med andre tænder. Dette er meget forskelligt. Vi er i dag blevet så dygtige til disse indgreb, og vores værktøjer til at fjerne disse visdomstænder er så meget bedre end for 50 år siden. Smerten efter et sådan indgreb er ikke noget at snakke om. Alle de skrækhistorier, der er omkring tandudtrækninger i det hele taget stammer tilbage fra dengang, man gik til smeden og fik det gjort.