torsdag den 11. april 2013

Kæbe cyste – lær mere omkring kæbe cyster her

En kæbe cyste er en relativt almindelig tandlidelse, som mange danskere hvert år løber ind i. Heldigvis er det også forholdsvist nemt at behandle en kæbe cyste med et rettidigt indgreb fra din tandlæge. Denne blog vil fortælle dig mere om, hvad kæbecyster er, og hvad du kan gøre for at slippe af med dem.

Hvad er en kæbe cyste?
En kæbecyste er en væskefyldt sæk, som enten kan være inflammatorisk eller udviklingsbetinget. Med andre ord, din cyste kan opstå både af sig selv og som en reaktion på noget betændelse. Cyster i kæben er en ofte forekommende tandlidelse, men heldigivis udvikler de sig næsten aldrig til kræft.

Som med andre cyster, så er en kæbe cyste karakteriseret ved, at den vokser støt, hvilken er en af de mest alvorlige grunde til, at du hurtigt skal få gjort noget ved din cyste. Cystevæsken er i denne forbindelse højmolekylær og tiltrækker væske. Dette skaber et tryk på selve cysten såvel som den omgivende kæbe. Denne proces gør, at cysten vil fortsætte med at vokse og arbejde med at fortrænge og udhule dit kæbeben.

Hvad er symptomerne?
Når der går betændelse i en cyste, så kan det resultere i en dunkende smerte, hvilket er meget ubehageligt. Derudover giver en kæbecyste rødme og hævelse. På disse måder minder mange af symptomerne dem, som du også har ved en tandbyld. Lidelserne er dog forskellige og må ikke forveksles med hinanden.

Cyste operation
En operation, hvor en cyste skal fjernes, er ikke nogen specielt kompliceret eller svær opgave for folk med erfaring indenfor området. De fleste cyster kan i denne forbindelse opereres ambulant kun med anvendelse af lokalbedøvelse.

Det er i denne forbindelse vigtigt, at cysten fjernes, før den bliver alt for stor. Når cyster bliver store, kan det være svært at operere dem uden at skade for eksempel dine nerver til tænderne. Derudover skal du huske at gå til kontrolbesøg efter din operation, da nogle af disse cyste-typer har en tendens til at komme tilbage igen (især keratocysten). Hvis der er tvivl om diagnosen i denne forbindelse, så kan man eventuelt fjerne væv, som kan undersøges ved hjælp af mikroskop

Mere information
For mere information så kontakt nogle af de mange lægehuse, som udfører cyste-operationer i Danmark. Her kan du både høre mere om, hvad operationen indebærer, og hvad en eventuel pris ville ligge på. Fjernelse af en kæbe cyste er en forholdsvis enkel manøvre, hvor det ikke er smerten værd at vente til, at cysten har vokset sig alt for stor, før du får den fjernet.